Verdens mest efterspurgte færdighed

Hvad er det og hvordan får I styr på det?

”At håndtere kompleksitet” – det lyder ikke særlig sexet vel?

Men det er blevet verdens mest efterspurgte færdighed ifølge globale undersøgelser fra World Economic Forum. For vi lever i den komplekse tidsalder.

”Hvad fanden foregår der………??”

Hvis du jævnligt føler sådan om jobbet, livet eller verdens gang, så tag det bare roligt. Du er ikke alene. De andre er også forvirrede, uanset om de viser det eller ej. Inklusive eksperterne, forskerne, dine ledere og verdens statsmænd m/k.

  • Robotter, kunstig intelligens og eksploderende datamængder i algoritmernes tid.
  • Disruption, nye brancher, nye organisations- og samarbejdsformer popper ustandseligt op.
  • Spillere I ikke kender i dag, kan udfordre virksomhedens eksistens lige om lidt.
  • 4 dages arbejdsuge og et arbejdsmarked, hvor flere og flere ikke er fastansat, men freelancere eller mellem skiftende projektansættelser.
  • Lande der var udviklingslande i forgårs er økonomiske supermagter lige om lidt.
  • Og hvem havde forudset Brexit? Eller Donald Trump?

Hvad med din egen virksomhed, dit eget job og dit eget arbejdsliv? Er det blevet mere overskueligt de seneste år?

Får du tid at lande på benene, inden nye forandringsprojekter, struktur ændringer, opkøb, fusioner eller what-ever kommer blæsende?

Hvornår stopper det dog, hvornår falder der ro over tingene?

DET GØR DER ALDRIG MERE!!

Din og min samtid er et eksprestog, hvor ingen kan stå af, og hvor de vilkår vi lever og arbejder under ændrer sig for evigt i et tempo de færreste kan følge med i.

I det moderne arbejdsliv er der meget få ensrettede veje, men mange otte-sporede motorveje, som fører steder hen vi ikke kan forudse.

Og hver gang vi tror vi har regnet reglerne ud…..så bliver de lavet om, dommeren bliver skiftet ud, eller nye spillere kommer stormende ind på banen og vedtager, at nu er banen rund.

Det forvirrer os, for vore hjerner er i alt væsentligt uændrede i 50.000 år og udviklet til en anden tid med helt andre vilkår. Eksploderende kompleksitet gør os i bedste fald usikre, angste og handlingslammede. I værste fald direkte syge, hvis vi ikke lærer at håndtere det.

Kompleksiteten koster virksomhederne enorme summer, når det bliver svært at skabe overblik, finde mening i hverdagen, planlægge næste år, vælge de rigtige vækstretninger og undgå de værste minefelter.

Den nye tids vindere er de, der kan bevare roen, retningen, handlekraften og reaktionsevnen, selvom de er lige så forvirrede som alle andre. Dem der er gode til at lære, tilpasse sig nye spilleregler og håndtere kaos.

Få 8 strategier til at håndtere kompleksitet i min artikel for ManageMagazine, hvor du også finder World Economic Forums undersøgelser og anden global dokumentation:

https://managemagazine.com/article-bank/complexity-management/complexity-management-strategies/

Eller se foredragskatalog med foredraget ”Kompleksitet – den nye virkelighed”.

Og så er jeg selvfølgelig – som altid – klar til en snak